Har du som medlem af FDA behov for juridisk bistand?
Henvend dig til FDAs juridiske service på jura@fda.dk og du vil blive kontaktet af FDAs sekretariat.
Alle juridiske henvendelser bliver i første omgang registreret af FDAs sekretariatet, som i første omgang screener alle henvendelser.
FDAs juridiske konsulentservice har til formål, at modtage og besvare henvendelser fra FDAs medlemsforeninger (ethvert antenneanlæg, der er medlem af FDA ved dennes formand eller en af bestyrelsen udpeget kontaktperson) om problemer af juridisk karakter for antenneanlægget, primært omkring aftaleret, entrepriseret, ophavsret og radio/tv-ret, men også foreningsret.
FDAs juridiske konsulentservice er "gratis" (dvs. dækket af medlemskabet) for FDAs medlemmer.
Samarbejde med advokat
Hvis en sag har eller forventes at få et sådant omfang, at der er behov for dybere juridisk sagsbehandling eller f.eks. deltagelse i møder, kan sagen, hvis det ønskes af FDA-medlemmet, behandles af en advokat, som FDA har indgået en aftale med.
Aftalen indebærer en rabat på timeprisen.
DA vil i denne situation fakturere dette tidsforbrug efter nærmere aftale.
Rabatprisen vil være kr. 1.800 (ekskl. moms) pr. time.